Budskabet er bevægelse – fra freak til vareproducent?
By Robert Rasmussen
I Frank Zappas tilfælde er det ofte umuligt at skille teksterne fra deres lydlige rum. Det er måden de bliver sunget/sagt på, der er afgørende. De fremtræder ofte meningsløse, som kun en leg med ord og metaforik, hvis de betragtes isoleret fra den musikalske sammenhæng, de indgår i. Det er først i den lydlige fremførelse, man kan opfatte den ironiske distance, der er et af Zappas vigtigste virkemidler. Ironien udtrykker også det had/kærlighedsforhold Zappa har til de ting, han beskriver. På den ene side elsker han den plasticverden, han bidende ironisk kritiserer, og på den anden side ønsker han den også forandret. Frank Zappa er et typisk produkt af Amerika, og måske især af Los Angeles og omegn. Han personificerer på mange måder »L.A. bevidstheden«, med dens frihed og mobilitet.
Cruising for burgers
In daddy's new car
My phony freedom card
Brings to me
Instantly
ECSTASY
Betoningen er af afgørende betydning for Zappa. Den rigtige betoning er nødvendig for at kunne kommunikere den mening han ønsker udtrykt. Da han ikke betragter sig selv som den store sanger, har han i mange tilfælde måttet lade andre overtage den rolle, og det åbner selvfølgelig en mulighed for fejlfortolkning. Sangeren skal kunne leve sig helt ind i teksterne, helt kunne identificere sig med den holdning, der ligger til grund for dem. Han skal kunne betone dem rigtigt for ikke at ændre på meningen.
Det er i det hele taget svært at sige, hvad han egentlig mener, og Zappa er heller ikke den store tilhænger af ord. Han mener, at sproget/ordene efterhånden er blevet så forvansket, og mange gange så tvetydigt, at det næsten ikke længere kan bruges til at viderebringe en anstændig meddelelse. For ham ville det ideelle være, at ord kun blev brugt til morskab og fornøjelig tidsfordriv. Som han selv siger: »Med hensyn til den i ordene nedlagte information, ville det være bedre om folk kunne meddele sig telepatisk.«
Zappa er selv tilfreds med de tekster, han har lavet og udgivet og mener, at han i dem har fået udtrykt det, han gerne ville. Alligevel er der problemer. Det skal jo også videregives til et publikum. At det hele helst skal være en tovejs-kommunikation, bereder ham visse hindringer.
»Der er en masse ting, jeg hellere end gerne ville meddele folk i teksterne – men da jeg er ratio· nelt anlagt, sætter jeg mig først hen og tænker: vil folk virkelig vide det, og er det besværet værd at skrive det ud, prøve det, opføre det aften efter aften og optage det .... kun for at udtrykke min mening, når det egentlig slet ikke er min opgave, først og fremmest at informere andre om den ..... « (Zappa, fra Hot Raz Times)
Det er åbenbart besværet værd, for Zappa er stadig lige produktiv og næsten spytter den ene plade ud efter den anden. Lægger endnu en brik til sit »project X«, den aldrig sluttende cyklus om tiden og tidsbølgerne.
»Do you know what I'm really telling you. Is it something that you can understand. Do you know what I'm really telling you, Is it something that you can understand .....
»It can't happen here!«
Det kunne det nu alligevel, og mere til. Selv Frank Zappa og »Mothers of Invention« kunne integreres i det samfundssystem de i begyndelsen var en trussel imod. Det freak-image, der skulle forskrække publikum, blev efterhånden mere en vare. Og en vare der kunne sælges. Kompromisset blev en tilpasning til mediet, frem for en mediets tilpasning. Og alligevel. Man kan jo også se det som en infiltrering i mediet, hvad der stemmer udmærket overens med Zappas ideer om social omvæltning. Zappa er ikke aktivist i den forstand, han ønsker ikke en direkte konfrontation, men tror mere på, at man skal modvirke systemet indefra. Reformere, ikke revolutionere. Men uanset grunden kan man ved en gennemlæsning/høring af teksterne spore en ændring i holdningen.
Bevægelsen »Freak Out« – »Bongo Fury« kan spaltes op i tre dele:
- »Freak Out«, »Absolutely Free«, »We're Only In It For The Money«, »Lumpy Gravy«, »Ruben And The Jets«, »Uncle Meat«.
- »Hot Rats«, »Burnt Weeney Sandwich«, »Weasels Ripped My Flesh«, »Chunga's Revenge«, »Mothers/Fillmore 71«, »200 Motels«, »Just Another Band From L.A.«, »Waka/Jawaka«, »The Grand Wazoo«.
- »Overnite Sensation«, »Apostrophe (')«, »Roxy and Elsewhere«, »One Size Fits All«, »Bongo Fury«.
Det er på de første LP'er (1), at Zappas socialkritiske holdning kommer tydeligst frem, og især på plader som »Absolutely Free« og »We're Only In It For The Money«. Disse plader er mere helheder end mange af dem, der kommer efter. Her tager Zappa et emne op, og behandler så det gennem hele pladen. På »Absolutely Free« er det »the American way of life«, der tages op til revision:
Brown shoes don't make it
Brown shoes
don't make it
Quit school
why fake it?
Brown shoes
don't make it .....
På denne plade træder den collageform, som Zappa senere så mesterligt rendyrker, også tydeligere frem. I et surrealistisk cut-up giver han sin uforbeholdne mening om »the plastic people« og det liv, de lever. Plastic people / oh, baby now / you 're such a drag .....
Zappa oplever Amerika som »a box of ugly plastic things .... «, og som det videre hedder i nummeret »Uncle Bernies Farm«:
There's a little plastic congress
there's a nation you can buy .....
There's a man who runs the country
there's a man who tries to think
and they're all made out of plastic
when they melt they start to stink .....
Og kritikken går ikke kun på Mr. & Mrs. America og deres supermarkedsdrømme, ikke kun på deres sexuelle frustrationer og indholdsløse plastiktilværelse. Den går også på deres børn. Den unge generation og deres drømme om en anden verden.
.... take a day
and walk around
watch the NAZIS
run your town
then go home
and check yourself
you think we're
singing
'bout someone else
but you're
PLASTIC PEOPLE .....
Kritikken af den unge generation kommer helt tydeligt frem i Zappas mesterværk »We're Only In It For The Money«. Den kommer ud midt i flower-power boomet i 67, og er på sin vis et typisk produkt af den tid, ny lyd, flere eksperimenter osv., men samtidig gør den noget, de fleste plader ikke gjorde, den indtager en kritisk holdning til sin samtid. Det er ikke bare »derudaf«, Den er en påmindelse om ikke at lade sig ukritisk glide med på bølgen, men stoppe op og tænke sig lidt om.
Det er en plade, der næsten er mere forud for sin tid end i den. Zappa er helt uhyggelig i sit klarsyn, og han skærer nådesløst igennem:
.... I'm really just a phony
but forgive me
'cause I'm stoned
Every town must have a place
where phony hippies meet
Psychedelic dungeons
popping up on every street
GO TO SAN FRANCISCO .....
Helt profetisk bliver det i sangen »Mom & Dad«, der handler om pigen, der bliver skudt i parken sammen med nogle freaks, hun kender. Det var kun nogle år før vi hørte om nedskydningerne på Kent University.
Zappa har check på tiden og de der bølger og er nok den inden for rockmusikken, der på det tidspunkt spejler den mest objektivt. Men kommer han igennem med sin kritik, er der nogen, der forstår, hvad der foregår. Zappa selv synes ikke, han får den rigtige respons og opløser delvist frustreret gruppen efter udgivelsen af »Lumpy Gravy« og »Uncle Meat«, Disse plader er primært instrumentale, men stadigvæk holdt i den collageform, der er Zappas foretrukne udtryksmiddel. Som han selv siger i et interview i Rolling Stone i 69: »Jeg ka godt lide at spille, men jeg er blevet træt af at rende panden mod muren. Jeg er blevet træt af at spille for folk, der klapper de forkerte steder og af forkerte grunde. Jeg synes det er tiden, hvor folk skal have en chance til at finde ud af, hvad det er, vi har lavet, før vi laver noget mere.«
De næste mange udgivelser (2) er stadigvæk brikker til »Project X«. Mange af pladerne er overvejende eller helt instrumentale, og der hvor teksterne er fremherskende, er der sket en bevægelse væk fra det mere direkte socialt og samfundskritiske til det individuelle.
Nu handler det mere om gruppens og Zappas oplevelser »on the road«. »Does this kind of life look interesting to you«. Det handler om groupier, det handler om sex. Det handler først og fremmest om sex, og som regel i et halvperverst tilsnit. Massageapparater og lignende er yndede rekvisitter. Der er faderen, der er ved at voldtage sin teenage-datter i »Magdalena« fra »Just Another Band From L.A«. "Your mama will never know / she is playing bridge ... «
På de senere plader (3) er teksterne igen kommet mere i forgrunden, men stadigvæk med sex som et fremtrædende tema. Det kunne man komme med en del indvendinger imod. Det er ikke tidssvarende, det er for letkøbt osv., men som Zappa selv siger: »It's all reportage!« Og det kan der jo være noget om. I den virkelighed han forsøger at beskrive/spejle, er der også en overdreven fixering på det sexuelle, så komme uden om det er umuligt. Men Zappa integrerer ikke den sexuelle problematik i en social sammenhæng som på de tidligere plader. Collageformen er heller ikke så fremtrædende som tidligere, nu er det mere korte og fastafgrænsede numre. Det er på en måde lettere fordøjeligt. Det giver et større publikum. Det sælger bedre. Og alligevel, decideret kommerciel er Zappa heller ikke blevet. Han er ikke så provokerende mere, har mere overtaget tilskuerens rolle og opgivet den sociale protest til fordel for en mere surrealistisk reportagestil. Det hele er stadigvæk det samme album, han har blot lagt stilen lidt om, hvad der jo ikke er noget decideret negativt i.
And I'm
watching and I'm waitin'
hopin' for the best
even think I'll go to prayin'
every time hear 'em sayin' that there's
no way to delay
that trouble comin' every day
no way to delay
that trouble comin' every day.
It's all one album!
»It's all one album!« Sådan svarer Zappa tit, når han bliver spurgt, hvilken plade han bedst kan lide. Og hvad mener han så med det?
Det hænger sammen med hans foretrukne kunstbegreb project/object, eller event/organism. Et projekt han har arbejdet på siden 62 og som han efter indledende eksperimenter begyndte at konstruere omkring 64.
»The project/object contains plans and nonplans also precisely calculated event-structures designed to accomodate the mechanics of fate and all bonus statistical improbabilities attendant thereto .... It incorporates any available medium, consciousness of all participants (including audience), all perceptual deficiencies, God (as energy), THE BIG NOTE (as universal basic building material), and other things, We make a special art in an environment hostile to dreamers.« (fra Dave Walley: No commercial potential)
Alt hvad han laver indgår i dette projekt, et billede af tiden i tiden. Hver enkelt del af hans produktion har sin bestemte plads i denne sammenhæng. Samtidig er det en meningsfuld leg med tilfældighederne. Der er som sådan ingen kontinuitet i det. Be enkelte dele kan kombineres på uendelig mange måder, resultatet vil blive det samme. Zappa har den teori at et hvilket som helst tidspunkt er lig ethvert andet tidspunkt. »We're Only In It For The Money« er en måde at klippe tiden sammen på, »Lumpy Gravy« en anden, men essensen af udtrykkene er identisk. »One Size Fits All«.
Meningen med det hele, med teksterne og de sammenhænge, de indgår i, er selve bevægelsen. Budskabet ligger ikke i kritikken af overfladefænomenerne. Zappas surrealistisk/sociologiske måde at beskrive sin omverden på, er kun et middel til at nærme sig og antyde den dybereliggende struktur. Budskabet er bevægelse, budskabet er tid, tid er bevægelse, Frank Zappa leger med tiden, bevæger sig i tiden og bevæger tiden.
Det er selve det at lave det, der er hemmeligheden. Handling. Nøglen til enhver form for fri. gørelse, det færdige udtryk er som sådan ligegyldigt, det har ingen værdi i sig selv. Det får det først i det øjeblik, det bliver udbudt som en vare.
Well, my dandruff is loose
An' my breath is chartreuse
I know I ain't cute
An' my voice is ka-poot
But that's awright people
I'm just crazy enough to sing to you
Any old way .....
Frank Zappa er et redskab, og han opfatter sig selv som et sådant: »I can say that I control the structure of it perhaps acting as an agent for some other contractor.«
I'm the eggs of all persuasions
I am all days & nights
I am all days & nights .....
I am here
And you are my sofa
I am here
And you are my sofa .....
Reference: »What did you do in the reuolution« af Karl Dallas (artikel).
Read by OCR software. If you spot errors, let me know afka (at) afka.net